CELF+

CELF+ foregår i Nakskov. CELF+ er for dig, der ønsker at tage en af følgende grundforløb - samtidig med at du dygtiggør dig inden for dansk, engelsk og matematik:
 
Bygge og anlæg: Tømrer
Bygnings- og brugerservice: Serviceassistent
Mad til mennesker: Ernæringsassistent, gastronom, tjener
Produktion og udvikling: Smed og teknisk designer
Strøm, styring og IT: IT-supporter
Sundhed, omsorg og pædagogik: Tandklinikassistent
 

Retninger på CELF+

Der er to retninger på CELF+, studieretningen og den almene retning. Fordelen ved begge retninger er, at du har tid til fordybelse og opnår et grundforløbsbevis indenfor den uddannelse du ønsker:
  • 'CELF+ studierettede fag' giver dig mulighed for videreuddannelse efter hovedforløbet eller at fortsætte på en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundforløbet.
  • 'CELF+ Almene fag' hjælper dig med at opnå de almene og faglige kundskaber, der skal til, for at du kan komme videre i et hovedforløb.

Studiemiljø og studietur

På CELF+ er der et fedt studiemiljø og et engageret lærerteam. Vi arrangerer en studietur i løbet af skoleåret, som du selv skal betale for.

Det plejer at være en rigtig hyggelig og sjov tur, hvor vi foruden at have det hyggeligt med hinanden har fokus på fremmede kulturer, mobilitet, praktik i udlandet og internationalisering.