Grand Cru er et grundforløb for dig, der vil arbejde i den internationale
hotel- og restaurationsbranche og brænder for at lave mad og yde god service.
- Ved du, hvad du vil?
- Har du en drøm om at åbne din egen restaurant?
- Drømmer du om en international karriere?
Så er det internationale grundforløb ”Grand Cru”noget for dig.
Uddannelsen adskiller sig
Uddannelsen adskiller sig fra det almindelige grundforløb ved at du har tysk, engelsk og faget iværksætteri og innovation på skemaet samt, at du i løbet af uddannelsen vil være 4 uger i praktik i udlandet.
Efter Grand Cru kan du fortsætte i praktik og tage en uddannelse som kok eller tjener. Men du har også mulighed for at tage en boglig uddannelse i stedet for. Uanset hvad du vælger, har du ikke spildt tiden, for du får lært en masse, som du vil få glæde af resten af livet.
For at begynde på Grand Cru skal du have kvalifikationer
ud over en 9. klasses eksamen. Du er måske tidligere gået ud af gymnasiet. Eller du har anden erfaring og minimum engelsk på 10. klasse udvidet niveau.