Organisationsændring på CELF

CELF gennemfører en større organisationsændring.
Med udgangspunkt i CELFs nye strategi for årene 2012 – 2017 er det besluttet at gennemføre en større organisationsændring.
 
Formålet med ændringen er at sikre fuld fokus på institutionens strategiske indsatsområder: oplevelsesøkonomi, Femern Bælt, klima og miljø samt pædagogisk udvikling og rammer for undervisningens gennemførelse.
 
Målet med den nye organisation er at samle kræfterne og dermed skabe fokus på områder, som er afgørende for institutionen. Den nye organisation betyder dels færre, men større uddannelsesafdelinger, dels at der oprettes en række tværgående funktioner, som skal sikre, at den nyeste viden fra forskning og forsøgsprojekter bliver benyttet i den løbende udvikling af undervisningen i de enkelte uddannelsesafdelinger.
 
Der er tale om en lang række ændringer i stillingsindhold, men ingen af disse vil få ansættelsesmæssige konsekvenser.
 
Uddannelsesudbuddet på Lolland Falster bliver ikke påvirket af organisationsændringen.
 
Når navnene i den nye organisation er på plads, vender vi tilbage med yderligere information.
 

Spørgsmål

Spørgsmål til den nye organisation kan rettes til adm. direktør Michael Bang på telefon: 54 888 800 eller 61 63 28 00.
Nyheder