Bestyrelsen har besluttet at igangsætte en strategiproces, som skal føre frem til en ny strategiplan gældende frem til 2017. Det indledende arbejde har identificeret følgende 7 tværgående indsatsområder (med strategileder og ansvarshavende direktionsmedlem i parentes):
For de seks første indsatsområder er der udpeget en strategileder, som har ansvaret for udvikling, afprøvning og implementering af ideer og tiltag inden for det pågældende område i forhold til CELF. Forretningsudvikling varetages af de respektive uddannelsesafdelinger og markedsafdelingen i fællesskab.
Strategiens 'rod'
De to første områder (Pædagogisk udvikling og Udvikling af rammer) har deres rod i interne forhold (fx en tilfredshedsundersøgelse, et årsregnskab, eksamensresultater mv. som har givet anledning til en særlig målrettet indsats). Elever, studerende og kursister, der har deres daglige gang på skolen, er en væsentlig kilde til forbedringsforslag på disse områder.
De øvrige 4 områder er eksternt funderede og udspringer af regionens, kommunernes og virksomhedernes efterspørgsel efter uddannelse og undervisning. Skolens mission og legitimitet hviler i høj grad på vores evne og vilje til – på markedsmæssige betingelser – at sikre et udbud der modsvarer denne efterspørgsel..
Innovation som drivkraft
Innovation skal være løftestangen for at opnå mere højde i CELFs kommende strategi. Selvom indsatsområderne er valgt på baggrund af eksterne indsatser som ligger vores lokalsamfund på sinde, har CELF som institution valgt at bruge forskellige midler til at sikre at idéhøjden til strategien højnes.
Innovationens Syv Cirkler virker som inspiration til hvordan CELF skal organiseres og få systematiseret gode idéer til at blive kommende forretningsområder med indtjeningsgrundlag, der bunder i reelle behov og potentialer. Der kan læses mere omkring modellen her.
Derudover har CELF valgt at bruge et idé management system til at kategorisere og indsamle viden fra alle medarbejdere på CELF indenfor indsatsområderne – systemet er nosco idea exchange.
Flere detaljer?