I denne indgang, finder du følgende tre uddannelser:
• Ejendomsserviceuddannelsen
• Serviceassistent
• Sikkerhedsvagt
På CELF i Nakskov kan du kun starte og gennemføre uddannelsen til Serviceassistent. Uddannelsen består af grundforløb og hovedforløb med praktikophold i en virksomhed.
Uddannelsen til serviceassistent er for dig, der gerne vil arbejde med:
• Servicering og kundebetjening med tæt kunde- og gæstekontakt
• Rengøring, hvor du bruger maskiner og dine hænder
• Sundhed og ernæring
Jobbet som serviceassistent
Som serviceassistent arbejder du i private eller offentlige virksomheder samt indenfor plejehjem og sygehus området. Du skal bl.a. lære at planlægge og udføre professionel erhvervsrengøring, varetage enkelte kontorfunktioner og tilberede, anrette og servere måltider for andre mennesker.