Landbrug 

På grundforløbet til landmand lærer du at passe husdyrbesætningerne og dyrke jord - du anvender specielle maskiner, som du skal være fortrolig med og kunne vedligeholde.

Du kan starte på uddannelsen til landmand to gange om året.

Om uddannelsen til landmand

Den første uge: Der bliver holdt en samtale med din kontaktlærer, en god snak om dit skoleophold. Du har færdselsrelateret førstehjælp, da du skal modtage undervisning i traktorteori og praktiske traktorøvelser - for at gå til grundforløbsprøve skal du minimum have et traktorkørerkort. Det du lærer på grundforløbet skal du bruge senere i din uddannelse, derfor er det vigtigt at få et godt og lærerigt grundforløb.

Efter den første uge: Er du klar til at modtage undervisning, der skifter mellem fagligt/praktisk undervisning, og obligatorisk undervisning som fagmatematik og biologi.
På Fagdage undervises der i værkstedsøvelser, når årstiden er til det kommer du i marken og prøver at køre med forskellige maskiner.

I skoleperioden kommer du i erhvervspraktik på en gård. Her har du mulighed for lærer mange spændende ting. Her er der mulighed for at vise hvad man kan, og der kan blive mulighed for at praktikstedet vil lave en uddannelsesaftale efter grundforløbet.

Varighed

Når du er klar, skal du til grundforløbsprøve. Skolen tager som udgangspunkt 20 uger, men er du ikke helt klar til at gå til grundforløbsprøve, kan du bruge mere tid end 20 uger. Efter grundforløbsprøven skal du have en uddannelsesaftale hos en lærermester.

Videreuddannelse

Et grundforløbsbevis giver mulighed for at få en uddannelsesaftale som landmand eller dyrepasser. Når du skal på hovedforløb 1 og 2, kommer du tilbage på Celf Jordbrug.
Hovedforløb 1 tager 16 uger og hovedforløb 2 tager 20 uger. Læs mere her.

Når du er færdig med landmandsuddannelsen, kan du fortsætte på landbrugets lederuddannelse, der består af tre trin: Produktionsleder, Virksomhedsleder og Agrarøkonom. Hvert af de tre trin tager 20 uger på skole.

Kringelborg Allé 7
4800 Nykøbing F

celf@celf.dk
Tlf.: 54 888 888

CVR-nummer: 27328598
EAN-nummer: 5798000553668