Gym10-elever får uddannelsesinspiration på SEIMEI

Gym10-elever får uddannelsesinspiration på SEIMEI

Handelsgymnasiet på Campus Nakskov er ved at opbygge en solid tradition for at arbejde endnu tættere sammen med lokale virksomheder. Selv for elever i GYM10, der i øjeblikket er i uddannelsesafklaring på Handelsgymnasiet, gør det sig gældende. Derfor besøgte de forleden den succesfulde virksomhed, SEIMEI i Nakskov.

Mette Pagter Feldt, daglig leder på SEIMEI tog godt imod de unge og viste rundt på fabrikken, som både lokalt og globalt er blevet kendt for juiceserien WISH. De unge står for at skulle udtænke og udfærdige en markedsføringskampagne for juiceserien og besøget på fabrikken tjente både som inspiration og kick-off for deres arbejde, fortalte lærer Christian Delataille efterfølgende.

“Eleverne har fået indsigt i både produkter, målgrupper og salgskanaler, så nu skal vi hjem og være kreative.”

SEIMEI er japansk for livskraft og Mette Pagter Feldt, der selv er mor til seks børn, inspirerede også de unge med tanker om valget for det videre uddannelsesliv.

“Husk at vælg med hjertet og engagere jer i de valg, I træffer.”