Stævnet som havde deltagelse fra gymnasierne i Næstved, Vordingborg, Nyborg-Kerteminde samt Køge, blev afviklet på Toreby Grænges baner i Toreby. Holdene går videre til finalerne, der afholdes i Thisted. Pigerne fra handelsgymnasiet havde en svær start, idet der kom flere afbud umiddelbart op til kampen, så de 2x45min. måtte afvikles uden udskiftningsspillere – hvilket var en hård kost. Heldigvis forstod pigerne at udnytte vinden i første halvveg, så ved pausen stod der 4-1, og det formåede pigerne fra Næstved, der havde udskiftningsspillere med, ikke at gøre noget ved.” Det var fantastisk” udtaler Mark Møller, ”vi holder dem stort set fra målchancer i det meste af kampen, også selv om vi til sidst var godt slidte, og havde modvind, formåede pigerne at kæmpe, så det bragede”.” Det var en fantastisk jætteindsats pigerne her udførte.”
Drengenes pulje var en hård omgang, med bl.a. hold fra de store fodbold divisionsbyer, men de lokale drenge viste godt spil. Et knebent og aldeles ufortjent nederlag til Vordingborg på 2-3, men sejre over Næstved 3-1, 7-0 over Nyborg – Kerteminde og endelig storsejr på hele 9-2 over Køge, betød at holdet sluttede på en 2. Plads, som var nok til at komme i finalen. Træner Mark Møller frygtede på forhånd Køge og Næstved, men det var der ingen grund til, da det blev til overbevisende sejre over begge mandskaber. Vores spillere gjorde det fremragende i dag, så det er helt fortjent, at de skal til finalestævnet i Thisted – udtaler Mark Møller.
Hos pigerne blev der afviklet 1 kamp, nemlig mod Næstved, og den vandt Handelsgymnasiepigerne fra Nykøbing F. så sikkert med 5-1. Da det var den eneste kamp, betød det, at vinderen af opgøret gik videre direkte til finalestævnet.
Det var således en glad Mark Møller, der kunne gøre status efter dagens arrangement. ”Det var meget mere, end jeg turde håbe på i morges”. ”Begge hold til finalestævnet – det er mange år siden , vi prøvede det sidst”. ”De store skoler har altid at hav af gode spillere at vælge imellem, men de hold, der deltog denne gang, var til at have med at gøre”. ”Drengene spillede fantastisk, løb for hinanden og sled og slæbte”. Der blev også tid til at lave spektakulære mål, således må Nicki Pålsens mål mod Køge betegnes som et af dem, da han med brystet tæmmede bolden udenfor straffesparksfeltet, og i næste sekvens svævende i luften og i vandret stilling kanonerede bolden flot i mål.
Svær start
”Stævnet i Thisted bliver en vanskelig opgave” udtaler Mark Møller,” men mon ikke der er nogle store skoler, der vil undervurdere os, så vi ved aldrig, hvad det kan ende med” – slutter Mark Møller.
Ønskes yderligere oplysninger, kan der rettes henvendelse til de to trænere, lektor Karsten Pagh, kap@celf.dk, og studievejleder Mark Møller, ma@celf.dk, tlf. 54 888 971.