Nyuddannede serviceassistenter med virksomheds- og hospitalsspeciale
16. juni 2017
Tre elever tre veje – Handelsgymnasiet Lolland-Falster, Nakskov afd.
23. juni 2017
Vis alle

De første EUX Business studenter springer ud

Der er en ny hue på gaden. Den er hvid med et rødt og gråt bånd og bliver båret af studenter på den spritnye uddannelse EUX Business:

“Jeg valgte EUX, fordi jeg godt kunne lide kombination af både at få en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse” siger Jonathan Jacobsen, der netop er blevet student. Noget af det, han fremhæver ved at gå på EUX Business, er et helt særligt studiemiljø.
“Jeg synes, det bedste har været, at vi er en meget blandet flok. Det betyder, at jeg har fået nye venner i mange aldersgrupper,” fortæller han umiddelbart efter hueoverrækkelsen. Han var oppe i mundtlig engelsk og lærer Pernille Møllnitz nikker genkende til elevens oplevelse af en EUX:

“De har simpelthen siddet og heppet på hinanden til eksaminer og har generelt enormt meget omsorg for hinanden. Det har været så dejligt at have dem som gruppe,” siger hun.

Om man vil have en læreplads efter den gymnasielle forløb er op til en selv. Huen er også adgangsgivende til andre uddannelser og for Jonathan Jacobsen er det vejen at gå:

“Efter sommerferien skal jeg i militæret og derefter håber jeg at komme videre på politiskole,” siger den unge student. Hans klassekammerater går mange forskellige veje efter sommerferien. Nogle har fået elevpladser hos ATP, Skat eller politiet, andre læser videre på Erhvevsakademiet eller Universitetet (fx. en HA på SDU). Andre igen starter en skolepraktik eller pædagoguddannelsen.

“Man kan meget med en EUX,” konkluderer Pernille Møllnitz.

Du kan læse mere om uddannelsen her: