Det litauiske flag vil atter vaje over CELF

GigaSTAFET på CELF
5. november 2014
Nyt samarbejde
6. november 2014
Vis alle

Det litauiske flag vil atter vaje over CELF

Onsdag den 5. november ankommer en gruppe på 12 litauiske elever og deres lærer. Gruppen skal bo fire uger på CELFS skolehjem i Nykøbing F., modtage undervisning inden for Bygge- og anlægsområdet samt entrepreneurship.

​Ved ankomsten vil det litauiske flag være hejst ligesom det skete under et nyligt litauisk besøg af fem erhvervsskoledirektører og en ledende embedsmand.  
Under det fire ugers ophold skal de litauiske elever løse en stor opgave. De skal nyudvikle og producere legeredskaber. Slutproduktet skal fremstå som en nyfortolkning af legeredskabet og fremstå så indbydende, at det giver alle aldersgrupper lyst til at prøve. Samtidig skal der tages hensyn til, at legeredskaberne skal være handicapvenlige, så både svagtseende og kørestolsbrugere kan benytte dem.
 
Opgaven vil blive understøttet ved undervisning i fag under Bygge og anlæg. Hertil kommer undervisning i entrepreneurship, hvor de litauiske elever skal lære at lave forretningsplaner, budgetter, salgsmateriale etc. – alt det man skal bruge, når man vil starte egen virksomhed.  Hele processen skal dokumenteres med film optaget på smartphones eller tablets.
 
Slutproduktet skal den 1. december kl. 13 – 15 fremlægges for et dommerpanel bestående af medarbejdere fra Business LF og CELF.
 
Eleverne skal bo på skolehjemmet under opholdet, og et righoldigt socialt program er blevet sammensat af besøgets koordinator Tine Sejr Larsen. Opholdet er finansieret af EU-programmerne Erasmus og VET Mobility.
 
Ønskes yderligere oplysninger kan projektkoordinator TIne Sejr Larsen kontaktes på tlf. 54 88 89 00, tsl@celf.dk.