Gym10-elever får uddannelsesinspiration på SEIMEI
14. september 2017
SDU nørder innovation i Nakskov
26. september 2017
Vis alle

Elever fra CELF imponerede under restaurantdysten

Det blev til en sejr for hovedforløbselev Peter Værnhøj og grundforløbselev Caroline Lips, da de i lørdags deltog i restaurantdysten på Sydhavsøernes Frugtfestival for Restaurant Flamez.

På pletten og i dommerpanelet var også administrerende direktør for CELF, Michael Bang, som kunne se til imens elever fra gastronomforløbet knoklede side om side med kokkene fra de helt store stjerner på den lolland-falsterske restauranthimmel. Han var absolut enig i, at sejren gik til den rette restaurant:
“Retterne var fantastiske! Men for mig var det en særlig fornøjelse at mærke engagementet fra elever og faglærere, der deltog som assistenter og coaches. Alle elever oplevede hvad det ville sige at servicere til tiden og det gik som efter et klokkeværk med 20 minutter i mellem hver service,” sagde han efterfølgende.

For Michaels vedkommende gik resten af eftermiddagen med at networke med indflydelsesrige personer indenfor gastronomi på Sydhavsøerne og fortælle, at hovedforløbet på gastronomi-uddannelsen nu kan tages på CELF.
“Det tog de begejstrede imod. Rektor for Meyers Madhus var positiv overfor at se på muligheden for at elever kan komme i praktik i New York,” slutter han.