Ernæringsassistenter med krummer i

To ernæringsassistenter kan kan nu brøste sig af at have overstået svendeprøven på CELF i Nykøbing F – den ene endda med sølvmedalje. 

Kani Sawani er stolt. I dag står hun med en sølvmedalje og et svendebrev, der beviser, at hun har ikke bare har kæmpet sig igennem uddannelsen til ernæringsassistent – hun har gennemført med bravour.

”Jeg ville have en uddannelse, fordi jeg gerne vil bidrage og være en del af Danmark, ” forklarer Kani, der er kurdisk iraker og flygtede til Danmark i 2005. Her har hun først lært dansk på sprogskole, siden læst på VUC og nu altså færdiggjort uddannelsen til ernæringsassistent med praktikophold på CELF, i Fælleskøkkenet i Sakskøbing og på Katedralskolen.

”Der var stor forskel på VUC og CELF. VUC var meget noveller og analyser, men på CELF skulle jeg lære nogle helt nye ord. Det var svært og flere gange havde jeg lyst til at give op. Heldigvis sagde min mand: Du kan godt, prøv en gang til,” forklarer Kani, der klarede uddannelsen ved at være foran i pensum. På den måde havde hun slået alle de ukendte gloser op, før de blev gennemgået i klassen og var klar til undervisningen.

”Nyt er svært. Sådan skal det være – man skal bare blive ved,” slutter hun.

Faglærer Gitte Koch, Kani Sawani, Nykøbing F (CELF) Sølvmedalje, Suchada Saowaros Morthorst, Nykøbing F, (Guldborgsund Kommune.) og faglærer Mette Høst