Tre elever til DM i Skills
16. januar 2020
Tillykke til nye serviceassistenter
31. januar 2020
Vis alle

Lau Blytt Haubro vandt guld ved DM i Skills 2020

Danmarks bedste tømrerlærling kommer fra CELF

Han hedder Lau Blytt Haubro og er i lærer hos Mester Madsen A/S i Bårse.

Det var tre dage med faglig stolthed og håndværk i særklasse, der fandt sted i Bella Centret den 16. – 18. Januar til DM i Skills 2020.

45 erhvervsuddannelser var repræsenteret, og heriblandt vandt Lau prisen som Danmarks bedste tømrerlærling.

Lau Blytt Haubro siger selv om sejren: “Det er fedt. Det gik, som jeg havde håbet på. Men jeg var ikke sikker før mit navn blev råbt op.”

Lau var ikke den eneste, der var glad. Efter præmieoverrækkelsen ventede en stolt mester, Anders Madsen, på konkurrencestanden med champagnen sprøjtende ud over Lau.

Mandag den 20. Januar kl 13.00 fejres Lau Blytt Haubro på CELF med deltagelse af det faglige udvalg, elever og lærere på byggeuddannelserne og selvfølgelig Mester Madsen A/S.