Nyt samarbejde for at uddanne flere unge industrioperatører

Nyt samarbejde for at uddanne flere unge industrioperatører

Garanteret praktikplads, flere virksomheder på CV’et og løn under hele uddannelsen. Tilsammen skal de tre elementer sørge for, at flere unge vælger at blive industrioperatører.

 

6 virksomheder, heriblandt Ardo, Haribo og Viking Malt samarbejder nu med CELF, for at sikre en ny generation af industrioperatører de helt rigtige kvalifikationer.

“Fabriksproduktion er ikke længere simpelt og kedeligt samlebåndsarbejde, som enhver ufaglært bare kan komme ind fra gaden og varetage. Industrien har gennemgået en stor udvikling, som stiller krav til operatørenes færdigheder og kvalifikationer, idet teknologien i nutidens produktionsanlæg bliver mere og mere avanceret. Når en industrivirksomhed skal ansætte nye operatører, vil en medarbejder med industrioperatøruddannelsen altid være attraktiv. Det er vigtigt at få fortalt den yngre generation om uddannelsen, som giver jobmuligheder og muligheder for videreuddannelse,” siger Helge Larsen, personalechef hos Haribo.

99 procent af alle industrioperatører er i arbejde og netop de yngre generationer er efterspurgte i virksomhederne. Tidligere har uddannelsen været målrettet allerede eksisterende arbejdskraft, der skulle opkvalificeres, men efter dialog med branchen, arbejder man nu sammen om at tiltrække flere unge.

“Vores model fjerner usikkerheden i forhold til om man får en praktikplads. Den har du, når du starter. Derudover ser jeg det som en klar gevinst for eleverne, at de starter sammen som ét stort hold. Det giver studiemiljø, og det betyder virkelig noget – især for den yngre målgruppe,” forklarer Claus Pedersen, uddannelseschef for teknologi på CELF.

De øvrige virksomheder i samarbejdet er Lhoist Faxe Kalk A/S, Hardi og All Steel.

Læs mere om uddannelsen, ansøgningsfrist og samarbejde her

Industry4.0 concept .Two Business people shaking hands with industry graphic sign and blue tone of automate wireless Robot arm in smart factory background. Double exposure , flare light