Teknisk Gymnasium i Nykøbing F. er blandt landets bedste til at løfte elevernes faglighed

Tillykke til dette hold nye elektrikere
27. april 2020
11. maj 2020
Vis alle

Teknisk Gymnasium i Nykøbing F. er blandt landets bedste til at løfte elevernes faglighed

Center for Politiske Studier, CEPOS, har netop offentliggjort deres årlige analyse af danske gymnasiers evne til at løfte eleverne. Teknisk Gymnasium ligger på en delt 3. plads ud af 52 tekniske gymnasier.

Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske gymnasiale uddannelser. Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der afslutter gymnasiet. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og så videre.

CEPOS analyserer de 372 danske gymnasiale uddannelsers evne til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til, hvad man skulle forvente givet elevernes socio-økonomiske baggrund. Begrebet kaldes undervisningseffekten, og i den netop offentliggjorte oversigt, er Teknisk Gymnasium i Nykøbing F. placeret som nummer 7 af alle danske gymnasier, og er rangeret som det tredje bedste tekniske gymnasium (HTX) ud af 52.

Rektor Bo Rasmussen er glad over resultatet:

”Vi er gået fra en rangering på 100 i snit fra 2017-2019 til en 7. plads blandt 372 gymnasier. Det er jeg ret stolt over. Vi er et lille gymnasium med ca. 230 elever, hvor vi har særligt fokus på at arbejde med fagene ved at eksperimentere og afprøve dem i praksis. Dette kendetegner vores undervisning, uanset om det er dansk, matematik, kommunikation/IT eller bioteknologi. Vi har nogle enormt engagerede undervisere, som gerne gør lidt ekstra for at inspirere de unge mennesker.

Eleverne er utrolig glade for den eksperimenterende arbejdsform, hvor vi typisk arbejder med længerevarende projekter. Det gør, at eleverne kan fordybe sig i fagene på tværs og i samarbejde med klassekammeraterne. Det giver en masse til det faglige, men helt sikkert også til den sociale trivsel.

Det Tekniske gymnasium er for mange stadigvæk forholdsvis nyt og ukendt, så det glæder mig, at vi kan bryste os af denne fine 7. plads blandt alle landets gymnasier”, slutter Bo Rasmussen.

 

Link til undersøgelsen, klik her.