Brobygning handelsgymnasiet (HHX) Nakskov

Brobygning på handelsgymnasiet (HHX)

Hvad skal du opleve?

Brobygning er for dig, der går i 9. eller 10. klasse eller går på efterskole.

  • Går du i 9. klasse er brobygningen et 2 x 2-dages forløb
  • Går du i 10. klasse er brobygningen et 5-dages forløb
  • Går du på efterskole er brobygningen et 2- og 3-dages forløb

Forløbet er tilrettelagt på en sådan måde, at du får dannet dig et indtryk af, hvordan ”dagligdagen” er på HHX. Du møder en række af de fag, som kendetegner handelsgymnasiet – eks.: afsætning, virksomhedsøkonomi, international økonomi, innovation og kulturforståelse, samt fag du allerede kender – eks.: dansk, fremmedsprog og matematik. Alt efter hvor mange dage brobygningen varer.

Måden du skal arbejde på i brobygningen vil afspejle den daglige undervisningsform på handelsgymnasiet – fx. klasseundervisning, gruppearbejde, mindre cases og film.

Du møder lærere, der brænder for deres fag, ser vores studiemiljø, møder nogle af eleverne  og ser i hvilket omfang en HHX adskiller sig fra de to andre gymnasiale uddannelser. Alt i alt vil du få en god fornemmelse af, hvad HHX er for noget.

Er du nysgerrig?

Hvis du vil læse mere om HHX – fx. om studieretninger, studiemiljøet, lærerne og eleverne, så klik her:

Kantine

Der er åbent i vores kantine. Her kan du købe frokost, frugt og drikkelse m. m.

Du er også velkommen til at medbringe din egen madpakke.

Transport til skolen

CELF Nakskov ligger ca. 8 minutters gang fra Nakskov Station. Der kører tog hver halve time.

Mød en elevvejleder

Du møder elevvejleder Tina Folmer Larsen, som vil fortælle dig om de forskellige fag på handelsgymnasiet, det sociale miljø på skolen, jobmuligheder og meget mere. Du er også velkommen til at skyde løs med spørgsmål.

Mødested 1. dag

CELF, Søvej 6, 4900 Nakskov – afsnit 5 foran Teatersalen, her hentes du af en lærer.

Tid

Kl. 8.00 – 13.20 alle dage.