Brobygning på teknisk gymnasium (HTX)

Hvad skal du opleve?

Du skal sammen med andre elever arbejde med et projekt, der handler om fyrværkeri.

Du kommer til at se nærmere på fx. disse spørgsmål:

  • Hvordan fremstilles krudt og hvorfor udvikler forskellige typer forskellige farver?
  • Hvordan beregnes en rakets bane?
  • Hvor mange og hvilke typer ulykker sker der hvert år med fyrværkeri?
  • Hvordan forhindres fyrværkeriulykker?
  • Hvilken lovgivning gælder inden for området?

Du kommer til at se, hvordan vi i de naturvidenskabelige fag laver praktiske forsøg, bruger målinger til beregninger og til at eftervise teori og i dette forløb fremstiller krudt.

Du kommer til at prøve at lave en reklame, fx. som plakat og du får kendskab til informationssøgning bl.a. i forbindelse med at finde love og regler om fremstilling og opbevaring af krudt/fyrværkeri. Vi skal også se på de politiske interesser, der knytter sig til lovgivningen.

Hvis du går i 10. klasse og tidligere har besøgt HTX på brobygning i 9. klasse, vil du får mulighed for at følge undervisningen i en rigtig HTX-klasse i nogle af timerne.

Er du nysgerrig?

Hvis du vil læse mere om HTX – fx. om studieretninger, studiemiljøet, lærerne og eleverne, så klik her:

Kantine

Der er åbent i vores kantine. Her kan du købe frokost, frugt og drikkelse m. m.

Du er også velkommen til at medbringe din egen madpakke.

Transport til skolen

CELF Nakskov ligger ca. 8 minutters gang fra Nakskov Station. Der kører tog hver halve time.

Mød en elevvejleder

Du møder elevvejleder Tina Folmer Larsen, som vil fortælle dig om de forskellige fag på teknisk gymnasium, det sociale miljø på skolen, jobmuligheder og meget mere. Du er også velkommen til at skyde løs med spørgsmål.

Mødested 1. dag

CELF, Søvej 6, 4900 Nakskov – afsnit 5 foran Teatersalen. Her hentes du af en lærer.

Tid

Kl. 8.00 – 12.50