To elever til Skillsmesterskaber i Herning

Når Silas Johannesen ikke lige er på arbejde hos mester Fjelsø A/S i København eller Billund, træner han på sit eget lille tømrerværksted i en ende af hallen. Han skal nemlig til DM i Skills i Herning fra 18-20 januar.
“Jeg havde ikke regnet med at vinde regionsmesterskaberne. ” forklarer han i en pause fra træningen, hvor en journalist fra Folketidende kigger forbi.

Udover Silas deltager personvognmekanikeren Jeppe Sørensen, der er i lære hos Wulff Biler Aps.  I år skal eleverne til Herning for at være med i den prestigefulde konkurrence. De får i øvrigt følgeskab af to lokale 8.klasser, der skal deltage i DM i Skillsstafet. Fra Guldborgsund Kommune er det Idestrup Privatskole og fra Lolland Kommune er det Borgerskolen i Maribo, der stiller op.

Konkurrencerne er åbne for publikum og foregår i Messecenter Herning, men allerede til næste år rykker det lidt tættere på – nemlig til Næstved.

Vi krydser fingre for både 8. klasser og egne elever.