Grænsenær oplæring

Indsats

Projektets mål er at skabe en helstøbte lærlingeforløb og sikre en højere gennemførselsgrad for både danske, tysk og internationale lærlinge.  Projektet arbejder derfor med en række indsatser med det formål at skabe et fundament for ”Grænsenær oplæring” som gør det nemt for virksomhederne at have lærlingene på ophold på den tyske side og samtidig sikrer at lærlingene kan nå deres praktikmål.

Derved vil projekt også bidrage til udviklingen af et interregionalt uddannelses- og arbejdsmarked i Femernbælt regionen. Da lærlingene kommer til at fungere som bølgebrydere mod fremtidens integrerede grænseregion og arbejdsmarked, hvor de skal erfare, de potentialer der ligger i at arbejde på tværs af den dansk tyske geografi. Endvidere skal flere af lærlingene knyttet til Femern forbindelse forvente at skulle arbejde på både dansk og tysk side, da femernbyggeriet bliver en international byggeplads på tværs af landegrænser, arbejdskulturer og sprog. Indsatsen skal derfor fokusere på både danske, tyske og internationale lærlinge.

  • Analyse af det grænseregionale arbejdsmarked og mekanismer 

Oversigt på dansk og tysk over det grænseregionale arbejdsmarked og mekanismer f.eks. i forhold til koordination af lærlinge på korte aftaler i videre forløb på tværs af den dansk-tyske geografi for at kunne implementere et koncept for grænseoverskrive lærlingeforløb

  • Dannelse af netværk og samarbejder på tværs af den dansk-tyske geografi

Der etableres kontaktflader mellem særligt lærlinge, men også ressourcepersoner, såsom oplæringsansvarlige på tværs af den dansk-tyske geografi med henblik på at sikre en generation af lærlinge, der har den fælles dansk-tyske geografi, som naturligt afsæt.  

  • Udvikling af procedurer, instrukser og finansieringsmodeller

Der etableres formaliserede samarbejder, procedurer, instruktioner samt finansieringsmodeller for lærlinge aktiviteterne, som gør det nemt for virksomhederne at tilbyde deres lærlinge aktiviteter på begge sider af grænsen.

  • Etablering af en bæredygtig model for forsat grænseoverskridende aktiviteter efter projektets afslutning

Grænseoverskrivende lærlingeforløb, der sætter lærlingene i stand til at begå sig i begge geografier, og derved understøtter udvikling af mere helstøbte lærlingeforløb, og mindsker frafaldet for lærlingene. Projektets erfaringer og resultater opsamles og implementeres i det almindelige arbejde med lærlingeudveksling og sikre etablering af en bæredygtig model for forsat moblitets aktiviteter efter projektets afslutning.

  • Udarbejdelse af Informationsmaterialer og udbredelse af viden

Der udarbejdes analoge og digitale informationsmaterialer og informeres på dansk og tysk om lærlinge aktiviteter på tværs af grænsen og finansieringsmodellen til virksomheder og erhvervsskoler. Endvidere skal der etables netværk med andre projekter i grænseregionen det drejer sig f.eks. om Pendlervejledningen i Sønderjylland-Slesvig samt interreg. projekterne NEST (Network in Education, creating Sustainable Talents) og DigiArb (Styrket digital undervisning, rekruttering og samarbejde imellem erhvervsuddannelser i Tyskland og Danmark).

Forventet resultat 

  1. Etableringen af mere helstøbte lærlingeforløb for både danske, tysk og internationale lærlinge på tværs af den dansk tyske geografi
  2. Lærlinge deltager i mobilitetsaktiviteter og lærlingeophold hvor de får indsigt i arbejdskulturer og sprog.
  3. Virksomheder tilknyttet Femernbyggeriet har nem adgang til at tilbyde deres lærlinge ”grænsenær oplæring, som et element i udvikling af et interregionalt uddannelses- og arbejdsmarked i Femernbælt regionen.

Perspektiv 

  1. Etableringen af mere helstøbte lærlingeforløb for både danske, tysk og internationale lærlinge på tværs af den dansk tyske geografi
  2. Mindskning af frafald for både danske, tysk og internationale lærlinge
  3. Styrkelse af det interregionale uddannelses- og arbejdsmarked i Femernbælt regionen
  4. Kapacitetsopbygning omkring en fælles dansk-tysk grænseregion omkring Femern

Projektperiode 

1.september 2022 – 31. december 2024

Bevillingsgiver 

Region Sjælland

Samlet økonomi for projektet

1.500.300 kr

Partnere

CELF, FLC (Femern Link Contractors)(netværk), Handwerkskammer zu Lübeck (netværk), IHK zu Lübeck (netværk)