
Tillykke til nye synsinspektører som bestod uddannelsen til synsinspektører
9. oktober 2023
Udvidet samarbejde mellem gymnasierne på Campus Nakskov
11. oktober 2023
Hvem har den bedste forretningsidé? Det skal 40 hold fra CELF erhvervsuddannelser i Nykøbing F. dyste om, når Kickstart Programme lokalfinale finder sted
Fredag den 13. oktober kl. 09.45 – 14.00 CELF. Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing Falster
Når lokalfinalen i Kickstart Programme – også kendt som entreprenørskab for erhvervsuddannelser – bliver afviklet 13. oktober 2023 i Nykøbing, vil det være med bl.a. Guldborgsunds borgmester Simon Hansen, Anders Jakobsen, filialdirektør i Lollands Bank og Claus Nørgaard, Head of Agricenter (DK, SE) Nordic Sugar i dommerpanelet.
Medlem af folketinget, socialdemokratiet Kasper Roug, åbner finalen hvor 40 elevhold fra forskellige afdelinger dyster i entreprenante idéer og en plads i landsfinalen den 16.november i København.
Eleverne dyster blandt andet indenfor teknologi, globalisering, håndværk, service og bæredygtighed. De har alle medbragt en udstillingsstand, som viser deres idé og her vil de blive interviewet af dommerne.
Program:
Kl 9.45: Folketingsmedlem Kasper Roug holder åbningstale
Kl 10.00: Konkurrencen går i gang
Kl 13.30: Dommerne voterer
Kl 14.00: Vinderne kåres v/ Anders Jakobsen, Filialdirektør Lollands Bank
Hvad er Kickstart Programme?
Kickstart Programme er en konkurrence for elevhold fra flere forskellige uddannelser, hvor elever arbejder med at realisere egne iværksætteridéer i praksis. I lokalfinalen på CELF vil dommerne udpege vinderne, der får tilbud om at deltage i den nationale finale, der afholdes for erhvervsskoler over hele landet. Lokalfinalen i Kickstart Programme er sponsoreret af Lollands Bank.
