
Tillykke til nye synsinspektører
12. maj 2023
Bliv bygnings- eller anlægsstruktør
25. maj 2023
Kom til informationsmøde og find ud af det!
Hvad er EUX gymnasiet?
Vil du gerne have en erhvervsfaglig studentereksamen? Vil du gerne arbejde med salg og forretning eller arbejde på kontor? Kommer du direkte fra folkeskolen, har du haft et sabbatår eller har du været på arbejdsmarkedet i en længere årrække og behov for at øge dine kompetencer og kvalifikationer? – Så bør du vælge EUX gymnasiet.
På EUX-gymnasiet går du i gymnasiet i to år og er derefter i lære i en virksomhed i to år.
Efter de første to år, får du hue på og herefter kan du også vælge at læse videre på en mellemlang uddannelse, fx en erhvervsakademiuddannelse, hvor du bl.a. kan blive finansøkonom eller markedsføringsøkonom.
Vores elever er attraktive på arbejdsmarkedet. Du kan blandt andet få arbejde i butikker, virksomheder, kommuner, regioner og staten, når du er færdig.
Virkelighedsnær undervisning
Du får fag som afsætning, virksomhedsøkonomi, informatik, innovation og organisation. Fag som er virkelighedsnære i forhold til det erhvervsliv, du senere skal ud i. Og dét er netop styrken ved EUX-gymnasiet: At du får fag, som du kan se, du skal bruge i den verden du møder efter uddannelsen.
Vores undervisere kommer selv fra erhvervslivet og har mange års erfaring med erhvervslivet. De ved præcis, hvad der er vigtigt, når du bliver færdig med din uddannelse.
Undervisningen er tværfaglig og ”case baseret”. Fokus er altid på, hvordan din viden kan bruges i den virkelige verden.
Der er stor aldersspredning hos vore elever, idet vore elever er mellem 16 og 50 år. Studiemiljøet er præget af, at vores eleverne har forskellig baggrund, erfaringer og forudsætninger, hvilket har indflydelse på den daglige undervisning og giver ekstra dynamik ift. undervisningen og det samlede studiemiljø.
Du kommer på virksomhedsbesøg, som vi bruger når vi uddanner dig. Det betyder helt konkret, at du skal bruge din viden fra virksomhedsbesøgene, når du fx skal lære noget om målgrupper, regnskaber, databaser og motivationsteorier. Derudover deltager vi i konkurrencer, fordi vi gerne vil vise, at vores elever er blandt landets bedste!
Kom og mød os til informationsmøde!
Tirsdag den 30. maj kl. 14:00 – 17:00 og mandag den 5. juni kl. 8:30 – 11:30 på Merkurs Plads 1 i Nykøbing.
Her kan du møde tidligere og nuværende elever, som kan fortælle om, hvordan det var og er for dem at tage uddannelsen hos CELF.
Vores elever vil også meget gerne svare på dine spørgsmål.
Du kan også møde vores undervisere og opleve, hvordan vores undervisning er bygget op i tæt samarbejde med erhvervslivet.
