
Bliv bygnings- og anlægsstruktør
24. november 2021
Adm. direktør Michael Bang ønsker glædelig jul
13. december 2021Eleverne på CELF i Nykøbing og Nakskov vandt 3 ud af 5 priser i den nationale finale i iværksætterkonkurrencen Kickstart den 25/11-21.
En af dem var førstepladsen!
Kickstart Programme er et nationalt innovations-og iværksætterforløb for elever på EUD og EUX. Eleverne skal i teams udvikle en innovativ idé og omsætte den til en realiserbar virksomhed.
I finalen, der blev holdt som et online-event torsdag den 25/11-21, skulle eleverne først fremlægge deres idé for dommerne, hvorefter dommerne voterede og fandt vinderne. Derudover havde eleverne på forhånd indsendt en videopræsentation af deres projekt.
Ud af 5 priser, vandt elever fra CELF i Nykøbing og Nakskov hele 3 af priserne! – heriblandt førstepladsen!:
Førstepladsen: ”De 10 bud”, der består af Victor og Nicklas går på GF1 på Bygge & Anlæg på CELF.
Projektet går ud på at benytte overskudslagre af halm (som alligevel smides ud) til at isolere huse med. Økonomisk er det svarende til traditionel isolering, men denne løsning er bedre for klimaet.
Videoprisen (bedste video): Laura fra GF1 i Nakskov med ”Lauras Trædesign”. Laura har nyudviklet bordskåneren i træ, således at den passer til alle størrelser gryder – og naturligvis er den lavet i genbrugstræ.
Bæredygtighedsprisen: Team Panterne fra Fødevarer i Nykøbing med deres projekt om at pante slikbøtter og dermed mindske brugen af engangsplast.