
99 procent af eleverne på GULD10 består matematik
3. august 2026
Lukas rejser med sit fag
10. august 2026Da Patrick fik sin EUX Business-hue på i sommeren 2023 blev han ansat som elev i Jysk. Nu er han færdiguddannet sælger og går efter en leder-drøm i samme virksomhed.
- Jeg arbejder i første omgang på at få en sous-chefstilling i en mindre butik. Men jeg vil også gerne videre derfra af ledervejen. Jeg brænder for at rådgive kunderne og gå den ekstra meter for at give dem en god oplevelse. Det motiverer mig og booster min selvtillid, hver gang en kunde går glad ud af butikken efter en snak med mig. Og når de kommer igen, fortæller 21-årige Patrick Jonasson.
Ved siden af sit sælgerjob er Patrick også engageret i at rekruttere nye elever til Jysk, og han er aktiv på firmaets sociale medier, hvor han bruger sin viden om at være ung i erhvervslivet til at inspirere andre unge til at søge ind hos Jysk.
- På EUX Business lærte jeg at være struktureret og organiseret. Jeg blev også god til at planlægge og til sige min mening. Det er alt samme kompetencer, jeg bruger i min arbejdsdag nu. Og det er ting, jeg giver videre til nye elever i Jysk, som jeg sætter en ære i at tage godt imod og oplære, fortæller Patrick, som havde virksomhedsøkonomi, informatik og afsætning blandt sine yndlingsfag på EUX Business.
Patrick sætter også pris på de muligheder hans uddannelse åbner for at læse videre. Det er ikke en plan, han har lige nu, men senere i livet er det muligt, at han vil læse fx til finansøkonom, som en eksamen fra EUX Business blandt meget andet åbner for adgangen til.

EUX Business er en to-i-en-uddannelse
- Du får en grunduddannelse inden for detail, handel eller kontor og en gymnasial overbygning.
- Du får både en boglig og en praktisk hverdag i skolen.
- Du åbner både dørene til erhvervslivet og til videre studier på universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler på linje med stx- og hhx-studenter.
Er EUX Business også noget for dig? Se mere her: https://www.celferhvervsuddannelser.dk/uddannelser/eux-business/ og kontakt gerne vejleder Patricia Jørgensen på telefon 51 85 40 83 eller mail psjo@celf.dk, hvis du har spørgsmål.
